Vilkår & Betingelser

Sessioner, honorar og betaling

  • 55-minutters session: 1.000 kr.

  • 90-minutters session: 1.500 kr.


    Betaling kan ske via bankoverførsel. Betaling skal være modtaget senest på dagen for den planlagte session.

    Eventuelle prisændringer vil blive annonceret med 2 måneders varsel.

    Bank­oplysninger:
    Reg. nr.: 6695
    Konto nr.: 2000749403

Afbuds- og aflysningspolitik

Aflysning eller ændring af tid skal ske senest 24 timer før den planlagte session, enten via online bookingsystemet eller ved telefonisk kontakt på +45 23 72 87 66. Aflysning inden 24 timer for den aftale session opkræves fuldt honorar.

Terapeutisk aftale

Formålet med terapien er at støtte personlig udvikling ved at styrke og lære nye måder at være og handle på i livet med henblik på at øge livskvalitet og forebygge eller behandle psykiske lidelser. Sammen undersøger vi, hvad dét konkret betyder for dig, og jeg understøtter dig i din proces. Min tilgang er integrativ; det betyder, at jeg kombinerer elementer fra forskellige psykoterapeutiske retninger for at tilpasse behandlingen til dig som unikt menneske. Jeg vægter fleksibilitet og nærhed til dine behov fremfor fastlåst teori. Mit arbejde tager afsæt i forskningsbaserede fællesfaktorer for terapi, og mine primære inspirationskilder omfatter relationel udviklingspsykologi, jungiansk psykologi, transaktionsanalyse, kognitiv psykoterapi (ACT, CBT, CFT) samt arbejds- og organisationspsykologi. Som klient forventes du aktiv deltagelse i processen, herunder aftalte øvelser eller opgaver mellem sessionerne.

Fortrolighed

Alt, hvad du deler i terapien, behandles som fuldt fortroligt. Som psykoterapeut er jeg bundet af tavshedspligt og vil ikke videregive information til tredjepart uden dit eksplicitte samtykke, medmindre lovgivningen kræver andet, f.eks. ved risiko for skade for dig eller andre.

Brug af teknologi og databeskyttelse

For at sikre kvalitet og kontinuitet i terapien anvender jeg udvalgte digitale værktøjer, der er i overensstemmelse med GDPR-krav og høje sikkerhedsstandarder.

Lagring og dokumentation:
Jeg bruger Google Workspace (Business) med EU-datacenterregioner. Det betyder, at klientfiler, sessionnotater, opsamlinger og dokumenter opbevares sikkert i EU. Google fungerer som databehandler under en GDPR-kompatibel databehandlingsaftale (DPA), og data er krypteret såvel ved overførsel som ved lagring. Kun jeg har adgang til dine data.

Optagelse, transskribering og analyse:
Sessioner optages eller transskriberes med henblik på dokumentation, nøjagtighed og understøttelse af den terapeutiske proces. Optagelser og transskriptioner lagres sikkert i Google Drive med EU-regi. Transskription sker via Google Gemini (via Google Meet) eller Transkriptor, og de resulterende notater anvendes til eksempelvis:

  • generering af strukturerede sessionopsamlinger

  • støtte til terapeutiske vurderinger

  • kvalitativ analyse af temaer og mønstre

  • udarbejdelse af terapeutiske fokusområder

  • opretholdelse af kontinuitet og kvalitet i forløbet

Når AI-værktøjer bruges, er der kun tale om EU-baserede og GDPR-kompatible systemer. Ingen identificerbare klientdata sendes til eksterne AI-systemer uden for disse platforme.

Bookings- og kalendersystemer:
Til booking og kalenderstyring bruger jeg EasyPractice/TerapeutBooking, som behandler klientprofiler i et GDPR-kompatibelt miljø.

Fakturering og administration:
Til fakturering og økonomisk administration benytter jeg Dinero, som kun behandler begrænsede klientinformationer (navn, kontaktdata og fakturagrundlag) og fungerer som databehandler under en GDPR-kompatibel aftale.

Sikkerhed og fortrolighed:
Alle systemer er krypterede og beskyttet med adgangskontrol. Behandlingen af data følger GDPR-principper:

  • Fortrolighed: adgang til data er strengt begrænset til mig som terapeut.

  • Dataminimering: kun nødvendige oplysninger indsamles og opbevares.

  • Formålsbegrænsning: data anvendes udelukkende til behandling af psykoterapi.

  • Opbevaringsbegrænsning: data slettes eller anonymiseres i henhold til professionelle og lovmæssige krav.

Medicinsk behandling og samtidige terapier

Eventuel igangværende medicinsk behandling eller anden terapeutisk indsats skal oplyses. Den viden gør det muligt for mig at vurdere potentielle risici eller kontraindikationer i relation til terapeutiske interventioner.

Ved at starte et psykoterapi- eller supervisorforløb hos Tuk Jacobsen accepterer du ovenstående vilkår og betingelser.