Psykoterapi i København
forstå dig selv, dine relationer og det der former dit liv.
Uanset om du står midt i personlige udfordringer eller søger faglig sparring som terapeut, kan det gøre en stor forskel at have et sted, hvor du kan stoppe op, mærke efter og få overblik, med ro, støtte og ærlighed.
Når stress, uro eller selvkritik fylder for meget, mister vi ofte kontakten til os selv og vores retning. Måske er det svært at sige fra, måske føles livet tomt eller på autopilot eller du er overvældet af aktuelle situationer og i tvivl om hvordan den konstruktive vej frem ser ud.
I terapien arbejder vi med at forstå de mønstre, der holder dig fast, og skabe bevægelse der, hvor du er gået i stå. Gennem samtale og øvelser finder du tilbage til dig selv, med mere ro, klarhed og handlekraft i hverdagen.
Når du er klar til at tage næste skridt, er du velkommen til at række ud. Sammen kan vi finde en vej, så du ikke kun overlever, men lever!
Fra overlevelse til Liv
Psykoterapi
For dig, der ønsker støtte, udvikling og mere ro i livet. Terapien er et trygt og jordnært rum til at forstå det, der fylder: stress, angst, relationsproblemer eller større spørgsmål om retning og mening. Vi arbejder systematisk med at:
skabe klarhed over dine mønstre og reaktioner
styrke dine indre ressourcer og grænser
udvikle nye handlemuligheder – skridt for skridt
Målet er at skabe varig forandring, så du kan leve med mere ro, klarhed og retning i dit liv.
Supervision
For dig, der ønsker at styrke din faglige dybde og professionelle rolle. Supervisionen er et refleksivt rum, hvor du kan undersøge klientsager og udvikle din forståelse af psykologisk teori i praksis. Du får faglig sparring og ærlig feedback til at:
integrere din viden i det levende møde med klienter
udvide din terapeutiske værktøjskasse
opnå større ro, klarhed og etisk bevidsthed i din rolle
Målet er at støtte dig i at vokse som fagperson, med autenticitet, refleksion og professionel tyngde.
Hvordan andre har oplevet terapien
Psykoterapi
Psykoterapi giver et trygt og fortroligt rum til at udforske dine følelser, tanker og reaktionsmønstre.
Her kan du få nye perspektiver og lære redskaber, der hjælper dig med at leve mere i kontakt med dine behov, værdier og grænser, og skabe meningsfulde og tilfredstillende relationer med din partner, familie, venner og kollegaer.
Et helhedsorienteret menneskesyn
Udvikling sker på mange niveauer, i krop, følelser, relationer og livsforståelse. Dine udfordringer og styrker er formet af din livshistorie og de erfaringer, du bærer med dig.
I terapien arbejder vi ikke kun med tanker og følelser, men også med det, der mærkes i kroppen og i samspillet med andre. Et helhedsorienteret perspektiv støtter, at forandringer bliver forankret i dit nervesystem, din hverdag og din måde at være i livet på.
En ressourcefokuseret tilgang
Terapi handler ikke kun om at forstå det svære, men også om at genopdage hvad du evner. Vi arbejder med at styrke det, der allerede fungerer, dine værdier, kvaliteter og evner. Selv dem, der ligger skjult bag de strategier og forsvar, du har udviklet gennem livet. I stedet for at kæmpe mod dine mønstre, lærer du at bruge dem på nye og mere konstruktive måder.
Udviklingspsykologisk perspektiv
Vi handler ud fra det, vi har lært, og den måde, vi har lært at være i verden på. En udviklingspsykologisk tilgang ser på, hvordan dine mønstre er blevet formet gennem livet. Ved at forstå, hvad du har tilpasset dig til, og hvad du ikke har fået mulighed for at udvikle, kan du modne og integrere de psykologiske kapaciteter og færdigheder, du ikke fik færdigudviklet. Det åbner døren til nye valg, mere tilfredstillende relationer og varig forandring. Ikke ved at “fikse” dig, men ved at integrere de dele af din udvikling, der blev forstyrret eller sat på pause.
Supervision
Supervision støtter dig i at bevare din professionelle forankring, også når arbejdet føles tungt eller er præget af usikkerhedder. Vi ser på det, der bliver hængende i dine tanker, genfinder kontakten til det, der oprindeligt inspirerede dig, og udforsker, hvordan du kan bevare autenticitet i din tilgang. Det handler om at øge din gennemslagskraft og arbejde på en måde, der føles sand for dig.
Faglig refleksion og metodebevidsthed
Din terapeutiske værktøjskasse er kun så effektiv, som din evne til at bruge den med bevidsthed og nærvær. I supervisionen arbejder vi med at undersøge dine valg i terapien, ikke kun hvad du gør, men hvorfor og hvordan du gør det. Det skærper din faglige intuition, uddyber din forståelse af metode og proces, og styrker din evne til at møde hver klient med præcision, autenticitet og ro
Relationelle dynamikker
Hver terapirelation er et møde mellem to mennesker, to nervesystemer, to livshistorier og to måder at være i verden på. I supervisionen udforsker vi det relationelle felt: hvad der sker i kontakten, hvad der bliver sagt, og alt det, der ikke bliver. Når du får øje på, hvad der bevæger sig mellem dig og klienten, bliver det relationelle rum en kilde til indsigt, autenticitet og professionel klarhed. Det er her, din forståelse for relationens dybde forankres, og din terapeutiske integritet vokser.
Autentisk tilstedeværelse
Din evne til at bevare kontakten til dine egne værdier, din terapeutiske stil og dine kropslige fornemmelser er afgørende for at kunne være autentisk i dit arbejde. Når du er solidt forankret i din autencitet, bliver din tilstedeværelse et pejlemærke som klienten kan spejle sig i, finde tryghed gennem, og lære af. At bevare forbindelsen til dit indre kompas og træde frem som den terapeut, du ønsker at være, gør at din faglige dybde og menneskelige integritet mødes.
Book en tid
Klar til at tage det næste skridt mod større klarhed og ro i dit liv?
Book en samtale, og få støtte til at forstå dine mønstre, dine behov og det, du står i lige nu.
Som psykoterapeut ser jeg det som min opgave at skabe en helhedsorienteret tilgang, der hjælper mennesker videre i livet på en måde, der rummer både de mentale, følelsesmæssige og eksistentielle dimensioner.
Jeg tror på, at hvert menneske bærer en unik livsvej og en indre visdom, der kan vejlede og støtte os mod et mere meningsfuldt og kontaktfuldt liv.
Min tilgang kombinerer evidensbaserede metoder med oplevelsesorienterede processer og filosofiske perspektiver. Det skaber et rum, hvor du kan udforske bevidsthed, relationer og mening på flere niveauer.
Jeg lytter nysgerrigt og opmærksomt til dine behov og arbejder sammen med dig om at finde ind til kernen af det, der udfordrer dig, og det, du længes efter i dit liv. Gennem sessionerne er mit mål at skabe et trygt og støttende rum, hvor du føler dig set, hørt og mødt præcis dér, hvor du er.
Jeg tror på, at når vi anerkender både de konkrete omstændigheder i vores liv, de kropslige signaler og de dybere eksistentielle aspekter af os, åbner vi døren til helhed, retning og varig forandring.
Jeg ser frem til at støtte dig på din vej mod større indsigt, balance og glæde i livet.
Mød Tuk
Kontakt
Hvis du søger et trygt rum til at udforske dine tanker og følelser, er du velkommen til at række ud. Sammen kan vi arbejde hen imod større klarhed og retning i dit liv. Ved at tage dette skridt prioriterer du dit mentale helbred og din trivsel.
Har du lyst til at arbejde sammen?
Udfyld dine oplysninger, så vender jeg tilbage til dig snarest. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Klinik
Åbningstider
Mandag–Fredag
10–18
Telefon
+45 23728766
Adresse
Grønnegade 18, 2 sal
1107 København K